Er din virksomhed klar, når katastrofen indtræffer - for det gør den på et tidspunkt!

10. juni 2014

Flemming Lindbaum
Flemming LindbaumService Delivery Manager

Og her tænker jeg ikke kun på katastrofer som jordskælv og oversvømmelser, men lige så meget på den mere sandsynlige katastrofe, som at en enkelt system-computer bryder ned og afbryder produktionen i flere dage.

Det kan fx være en computer ude på lageret, der styrer en lille del i en måleenhed, som bryder sammen og derfor stopper hele produktionskæden og på den måde bliver skyld i ”katastrofen”. Det kan også være en virtuel webserver, der går ned, så kunderne ikke har adgang til online bestilling.

Du er sikkert godt klar over, det ikke er smart, at der ikke ligger en plan for, hvordan I får hvert eneste system i gang igen ved nedbrud. Men hvad er forskellen egentlig på en god it-beredskabsplan og det at rende rundt med hovedet under armen?

Hvis du ikke har en it-beredskabsplan for hvad der skal ske, når en computer bryder sammen, kan du risikere følgende scenarie:

I bliver nødt til at afbryde produktionen og ringer derefter til it-afdelingen, som bestiller en ny computer og kontakter tredjepartsleverandøren, som skal installere softwaren. Derefter venter I på, at den nye computer bliver leveret, så tredjepartsleverandøren kan komme og installere softwaren på den. Hvis I er så uheldige, at computeren går ned om eftermiddagen eller op til en weekend, kan der nemt gå 24-48 timer, før den nye computer og systemet er klar til at køre videre. Det vil sige 24-48 timer uden produktion!

Hvis du har en it-beredskabsplan, som beskriver, hvad der skal ske, når en computer bryder sammen, vil du opleve følgende scenarie: 

Du kører produktionen videre på en af de computere, som er pre-konfigureret til at køre systemet. Der er desuden lavet backup, så du nemt kan få dine data med over. Du er tilbage til normalen på blot en time.

It-beredskabsplanen som en øjenåbner

En it-beredskabsplan er ikke bare en operationel plan, som I kan tage frem og følge i tilfælde af nedbrud. Jeg oplever også ofte, at den er en øjenåbner, fordi virksomheden med beredskabsplanen får en status på, hvordan det egentlig står til med alle de system-computere, der står rundt om i virksomheden. Det kan godt være lidt af et chok for virksomheden, når det kommer frem, hvor mange systemer der egentlig bare passer sig selv uden backup eller genoprettelsesplan. Det er nemlig langt fra med vilje, at det hænger sådan sammen. Ofte er der bare mest fokus på de store centrale systemer, og da der er en del produktionssystemer, som I ikke bare kan trække med ind i serverrummet, ender de med at blive glemt.

En it-beredskabsplan er derfor på alle måder med til at stille jer så godt som overhovedet muligt, når katastrofen indtræffer!


Læs videre her, hvis du vil vide, hvordan vi laver en it-beredskabsplan.

Skriv en kommentar