2 nye features i IBM’s XIV storage-system sparer på pladsen og gør det nemmere at overholde SLAs.

29. september 2015 - af Palle Madsen, storage-specialist fra IBM

Opbevaring af konstant stigende mængder data og skrappere og skrappere krav til overholdelse af SLAs – kombineret med et uændret eller måske endda reduceret storage-budget. Er det også nogle af grundvilkårene i din hverdag som dataadministrator?

Det er i hvert fald to problemstillinger, jeg oplever som gennemgående i min hverdag som storage-specialist hos IBM, hvor jeg rådgiver mine kunder om deres storage-løsninger og underviser på vores Top Gun Storage Program. Derfor ser jeg især to features i den nye version af XIV som særligt interessante, nemlig real-time compression og tuning-free skalering.

Compression handler kort og godt om at opbevare flere data på samme plads. Her ser vi generelt besparelser på 50% i forhold til ikke at komprimere data. Datakomprimering er der dog ikke noget nyt i. Det nye og smarte med XIV er derimod, at komprimeringen sker real-time, mens systemet arbejder. Det sparer dig simpelthen for plads til midlertidig opbevaring af data, før de skal komprimeres, og processen foregår hurtigere.

Den anden feature i XIV, tuning-free skalering, er et effektivt værktøj til at imødekomme dine SLAs bedst muligt, hvilket ellers kan være en lang proces med utallige justeringer undervejs. Nu kan processen kortes væsentligt ned, fordi systemet næsten klarer det hele selv. Med tuning-free skalering kan du nemt definere eksempelvis responstider i en SLA og så få systemet til at køre med høj performance uden at skulle bruge en masse tid på at justere undervejs for at lande på dette rigtige niveau i forhold til SLA’en.

Alt i alt er min anbefaling at kigge nærmere på, hvor meget du kan spare ved at arbejde med real-time compression; det afhænger blandt andet af, hvor meget du har optimeret i forvejen. Komplex it kan hjælpe med at undersøge, hvad du kan forvente at få ud af compression.

Skriv en kommentar